NAGBOOK
min skole - min avis
Det stemmer vi om den 3. December
Den 3. december skal folket til stemmeurnerne og afgøre, hvorvidt Danmark skal sikre sig Europol medlemskab ved ophævelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, eller om Danmark skal forsøge sig med en mulig parallelaftale.
Af Andreas Emil Holm og Villads Helweg
Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold, som har eksisteret siden 1993, og betegnes som det nationale kompromis. Den 3. december skal folket til stemmeurnerne og afgøre, hvorvidt Danmark skal sikre sig et Europol medlemskab ved ophævelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, eller om Danmark skal forsøge sig med en mulig parallelaftale.
Den 3. december skal danskerne til valg om ophævelse af det danske retsforbehold, til fordel for en såkaldt tilvalgsordning. Afstemningen kommer i kølvandet på den kommende ændring i vilkårene for medlemskab af den fælles europæiske politiorganisation Europol, der ved en ikrafttrædelse i 2016 vil betyde, at Danmark under de nuværende forhold, vil blive presset ud af Europol.
Danmark skal også tilslutte sig til mange andre ting, såsom den fælles EU kamp om menneskehandel, pædofili og cyberkriminalitet. Spørgsmålet er, om vi har lyst til at være en del af EU-klassen på det juridiske område, men også om vi har lyst til at være en del af det hele.
“Skal vi forblive i Europol, er det nødvendigt at vi laver de danske forbehold om. Det skal være tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at køre en virksomhed” - Lars Løkke Rasmussen
På baggrund af dette har der blandt folketingets partier, dannet sig to grupperinger af holdninger til en afskaffelse af retsforbeholdet. Blandt partierne, der ikke ønsker en afskaffelse af retsforbeholdet, finder man DF, LA og EL, mens de resterende af folketingets partier favoriserer en tilvalgsordning.
“Når det handler om lovgivning på asyl og på udlændinge, så er det dansk anlægning i dag, og det bør være dansk anlægning, også i fremtiden.” - Mette Frederiksen
Derfor kan det umiddelbart synes simpelt hvor de forskellige partier står, men de politiske delinger er mere komplekse end som så. Dette skyldes øjensynligt, at både ja- og nejsiden, på mange punkter ønsker det samme resultat, men gennem en forskellig tilgang. Ja-partierne, der er får en tilvalgsordning, vil gennem tilvalgsordningen sikre Danmark det fremtidige medlemskab af Europol, mens døren holdes åben for tilvalg af en række yderligere retsakter ved en afstemning i folketingssalen. Nej-partierne derimod, vil gennem en såkaldt parallelaftale sikre Danmark medlemskabet af Europol, og en række andre udvalgte punkter, såfremt at der findes flertal i befolkningen for et sådant tilvalg.
Dermed synes det altså, at vi står med to grupperinger, der begge står inde for et medlemskab af Europol. Spørgsmålet om krydset går dog ikke på hvorvidt Danmark skal have Europol medlemskab, men om processen bag, om afgivelse af suverænitet, samt folketingets mulighed for at til- og fravælge retsakter, uden at trække befolkningen til stemmeboksen. Samtidig handler det om en garanti for et Europol medlemskab, da en parallelaftale imidlertid kræver, at de resterende EU-medlemslande vil godkende en sådan aftale. Dette har dog mødt kritik fra flere, da en parallelaftale om medlemskab af et EU-agentur, aldrig er forsøgt før. Samtidig vil en sådan aftale kræve en lang, juridisk proces, der vil tage flere år at få igennem. År, vel bemærket, hvor dansk politi altså ikke vil have adgang til Europol-databaser.
Selvfølgelig kan det hele nogle gange virke en smule uoverskueligt. Så vi har i denne artikel, opstillet en skabelon. Skabelonen er til hjælp, hvis man stadig går fortvivlet, og prøver at finde hoved og hale i alle de mange konsekvenser af et ja eller nej.
Hvor skal krydset dog sættes?
NagBook´s guide til hvor krydset skal sættes, hvis du stadig ikke helt kan finde hoved og hale i konsekvenserne
Af Villads Helweg og Andreas Holm.
Danmark skal være en del af det fælles europæiske politisamarbejde Europol.
Stem: Ja eller nej
Europol samarbejdet er en mulighed ved både tilvalgsordning eller alternativt en parallel aftale. Dog er tilvalgsordningen, modsat en parallelaftale, en garanti for medlemskab.
Danmark skal være en del af en fælles europæisk løsning, til fordeling af flygtninge.
Stem: Ja eller nej
Fordeling af flygtninge er ikke en del af retsakterne, der ved et ja bliver overdraget til EU.
Danmark skal ikke tage mod flygtninge, fordelt gennem et europæisk kvotesystem.
Stem: Ja eller nej
Fordeling af flygtninge er ikke en del af retsakterne, der ved et ja bliver overdraget til EU.
Danmark skal have magten til, fuldt ud, at udøve kontrol over egne grænser, med mulighed for permanent lukning af grænserne.
Stem: Ja eller nej
Vilkår for grænsekontrol hører under Schengen-samarbejdet. Dette vil ikke ændre sig ved et ja.
Danmark skal på lige fod med de øvrige EU-lande, tage del i samarbejdet om de retslige og indre anliggender, ved en fjernelse af retsforbeholdet.
Stem: Ja eller nej
Da der stemmes om en tilvalgsordning er ikke hele retsforbeholdet til afstemning
Danmark skal være en del af Europol samarbejdet, samt en række tilvalgte retsakter, på et overstatsligt grundlag.
Stem: Ja – Danmark vil med et ja, blive en del af tilvalgsordningen, der muliggør tilvalget af en række retsakt.
Danmark skal, jf. Dublin- forordningen, registrere flygtninge der kommer inden for landets grænser, frem for at lade dem til andre EU medlemslande som man gør i øjeblikket.
Stem: Ja eller nej – en ændring i retsforbeholdet vil ikke ændre det faktum, at EU lande jf. Dublin-forordningen, er forpligtet til at indregistrere flygtninge i det først ankomne land.
Danmark skal tage imod en større del af den nuværende flygtningestrøm, dog på eget initiativ.
Stem: Ja eller nej – Ja partierne garanterer, at et ja ved afstemningen ikke vil berøre Danmarks EU samarbejde på flygtningeområdet. Derfor vil både et ja og nej kunne sikre modtagelse af et større antal flygtninge. Dog på statens eget initiativ
Danmark skal opnå fuldt medlemskab af EU, gennem ophævelse af de fire forbehold.
Stem: Ja eller nej – Kun retsforbeholdet er til afstemning. De resterende tre forbehold vil forblive gældende uanset valgets udfald
Danmark skal på ingen punkter, indgå nogen former for aftaler med EU, hvad gælder flygtninge politik.
Stem: Ja eller nej – flygtningepolitikken er ikke en del af de punkter, der ved et ja vil blive afgivet suverænitet omkring. Danmark vil derfor både ved et ja og nej kunne indgå flygtningeaftaler, men skal ske på eget initiativ.
Danmark skal indgå som en del af Europol samarbejdet. Samarbejdet skal dog ske på grundlag af en parallelaftale og på bekostning af sikkerheden for en godkendelse.
Stem: Nej – Danmark vil med et nej d. 3. december fravælge tilvalgsordningen. Her fra vil det være et spørgsmål om at få godkendt en parallelaftale.
Danmark skal være en del af Europol samarbejdet, samt en række tilvalgte retsakter, på et overstatsligt grundlag.
Stem: Ja – Danmark vil med et ja, blive en del af tilvalgsordningen, der muliggør tilvalget af en række rets