NAGBOOK
min skole - min avis
Terrorangreb i Paris
Fredag d. 13 november 2015 blev Frankrigs hovedstad ramt af et terrorangreb. 129 mennesker mistede livet og 300 blev sårede. Islamisk Stat tager skylden for det brutale angreb i en officiel erklæring, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.
Skrevet af Céline Houdet
Mellem kl. 21.00-22.00 fandt seks angreb sted i hjertet af Paris. Den franske anklager har fundet frem til, at disse angreb blev koordineret af tre forskellige hold af terrorister. Angrebene fandt sted på flere cafeer og restauranter, samt på spillestedet Le Bataclan og på Stade France, hvor Frankrigs præsident, Francois Hollande, befandt sig. 129 mennesker mistede livet, og 300 blev voldsomt såret. Størstedelen af ofrene er blevet identificeret, men langt fra alle er blevet frigivet.
Efterfølgende sprængte syv af terroristerne sig selv i luften, hvorimod de sidste blev dræbt af det franske politi. Dog har de franske myndigheder efterlyst den ottende terrormistænkt, nemlig den 26-årige Salah Abdeslam. Han mistænkes for at have hjulpet i forbindelse med angrebet på spillestedet Bataclan. De franske myndigheder mener, at have fundet bagmanden bag alle de blodige terrorangreb, der fandt sted d. 13 november. Den 27-årige belgiske Abdelhamid Abaaoud var under stærk mistanke. Dog blev den unge jihadist dræbt onsdag morgen af det franske politi, fem døgn efter angrebene. To kvinder mistede også livet under politiets jagt på jihadisten, Abaaoud. Frankrigs premierminister, Manuel Valls, understreger med sikkerhed, at netop disse angreb blev planlagt i Syrien.
Den tyrkiske premierminister påpeger, at de franske myndigheder har været advaret om én af de terrormistænkte, som udførte terrorangrebet mod spillestedet Bataclan. Denne advarsel fandt, ifølge den tyrkiske premierminister, sted i juli måned.
Kort efter terrorangrebene holdte Frankrigs præsident, Francois Hollande en tv-tale til folket.
»Terroristerne er ude på at skræmme os og fylde os med frygt. Og der er faktisk god grund til at være bange. Der er frygt, men over for denne frygt er en nation, der godt kan forsvare sig, som kan mobilisere sine styrker og som, nok engang, vil besejre terroristerne«, sådan lød det, inden han sluttede sin tale af med et leve for republikken.
FRIHED er ikke til diskussion
Terror. Fredag d. 13 november blev Frankrigs hovedstad ramt af terrorangreb. 129 mennesker mistede livet, så nu er det, vi alle frygtede sket. Dog går ni ud af ti danskere stadig på café og tager offentlig transport, som de nu plejer. Eksperterne mener, at vi har ”vundet over terroristerne, der ønsker at ændre vores adfærd”.
Kronik skrevet af Céline Houdet
Den amerikanske præsident Barack Obama påpeger kort efter hændelsen i Paris, at disse terrorangreb ikke blot var angreb på menneskeheden, men på de værdier som vi hér i Vesten hylder.
TNS Gallup for Berlingske har efterfølgende været ude og undersøge danskernes adfærd efter d. 13 november. Det viser sig, at 86 procent af danskerne har en uforandret adfærd. Så missionen er ikke fuldført for Islamisk Stat, lyder det fra flere eksperter. De ønskede at skabe mistillid og frygt mellem borgerne og myndighederne. De ønskede, at vi skulle ændre vores adfærd, grundet at vi nu var utrygge i vores hjemlige omgivelser.
Det modsatte er dog sket – vi er rykket tættere sammen, og de vestlige værdier er endnu mere i højsædet end nogensinde før. Vi ønsker et demokrati, hvor enhver kan deltage, på trods af religion eller kulturel baggrund – det kræver dog, at alle giver deres helhjertede tilslutning til demokratiets grundlæggende værdier.
Jens Christian Grøndahl påpeger en væsentlig problematik omkring Vestens demokrati i forhold til radikaliserede muslimer. Problematikken bliver beskrevet i hans kronik i Berlingske (søndag 11. januar 2015).
”Problemet både for radikaliserede og almindeligt konservative troende er, at de ikke i tilstrækkelig grad har lært at skelne. Problemet er, at man klarer sig skidt i en demokratisk samfundskultur, hvis man ikke lærer det. Netop den skelnen er jo verdslig- hedens forudsætning. Menneske først og kristen så – eller jøde, hindu, muslim.”
Undersøgelsen fra TNS Gallup for Berlingske viser dog også, at otte ud af ti danskere forventer et terrorangreb i København engang i fremtiden. De forskellige danske borgere påpeger, at det ikke blot er terrorangrebene i Paris, der har fået dem til at frygte et nyt angreb i Danmarks hovedstad, København. Der er både blevet ført krig i Afghanistan og Syrien, og der har været store verdensomspændende skandaler efter Muhammed-tegningerne, der blev trykt i Jyllands-Posten. Dog kommer frygten, hos den enkelte dansker, ikke meget mere til udtryk end før d. 13 november 2015
.
Keld Molin, som er forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi, udtrykker følgende: ”Frygten er der. Men man lader sig ikke styre af den. Det vi frygter mest, er det ukendte. Men nu er det ikke noget nyt for os længere. Vi har oplevet det flere gange. Derfor reagerer vi mindre på terror. Vi finder ro hurtigere i dag, end vi gjorde for 15 år siden under 9/11, der var en skillelinje i terror mentalt set.”
Den omtalte ro fra det overstående citat, er ikke blot vedvarende grundet de nu så kendte hændelser. En af de centrale begreber indenfor demokratiet, er den enkeltes ytringsfrihed. Vi bevarer roen, således at vores demokrati fortsat kan leve velfungerende. Vi tager toget, vi går på café, vi debatterer i avisen. Vores frihed er nemlig ikke til diskussion og har aldrig været det.
Svømmende isbjørne
Klimatopmødet COP21 i Paris er i gang, og det startede mandag d. 30. november og sluttede fredag d. 11. december. En forsamling af Europas miljø- og klimaministre sidder lige nu og snakker om hvad vi kan gøre for at stoppe isen fra at smelte.
Skrevet af Emil Stirling
FN afholder et klimatopmøde i Paris, og håber på at kunne blive enige om at komme frem til en klimaaftale med henblik på at stoppe den globale opvarmning. Klimatopmødet skal sætter en stopper for den globale opvarmning, da vores klode næsten er blevet én grad varmere de seneste 150 år. Alle klimaforskere er enige om, at vi selv er skyld i temperaturstigningerne grundet mængden af CO2 vi sender ud i atmosfæren.
Vi som forbrugere sender nemlig drivhusgasser ud når vi kører i bil, og når vi tænder op i brandovnene her til jul. Hvis vi ikke skruer ned for vores udledning, kan vi risikere, at kloden bliver to grader varmere inden 2100. Temperaturstigninger vil forårsage større chancer for oversvømmelser, udtørrede marker og skovbrande. Allerede nu, kan vi her i Danmark mærke ændringer i vores klima. Somrene bliver varmere, vintrene bliver koldere og storme bliver kraftigere. Det sidste Danmark mærkede i forhold til klimaforandringerne, var at stormen Gorm, hvor Falck blev rykket ud til cirka 300 henvendelser omkring væltede træer og huse uden tagsten.
En rekordstor mængde lande har meldt ud at ud at de gerne vil have en aftale i hus, selv stormagterne som USA og Kina. Derfor er der store forhåbninger om at der kommer en aftale i hus. Dog er alle ikke enige om hvordan den skal se ud, men folk er optimistiske. Der ligger også et lille pres på mødet, da erhvervslivet og industrien gerne vil have klare klimasignaler efter dette års klimatopmøde.
Grunden til, at den stigende temperatur er, at vi udleder store mængder drivhusgasser som metan og CO2. Det sker når vi brænder fossile brændsler som olie, gas og kul af for at holde gang i vores fabrikker, kraftværker og fly. Drivhusgas er en naturlig luftart, som hjælper på at holde på jorden varme når de ligger sig i atmosfæren. Havde der ikke været drivhusgasser, havde klodens temperatur ligget på cirka 19 grader under frysepunktet. Jo større koncentrationen er af drivhusgasserne i atmosfæren, desto sværere er det for klodens varme at nå ud i verdensrummet, og derfor stiger kloden temperatur gradvist. Så vil de finde på en løsning, eller må vi vente et år mere på en ordentlig aftale.
